Forside Forside
UdskrivUdskriv
English English
 






'Natura 2000 - Europe's nature for you. This site is part of the European Natura 2000 Network. It has been designated because it hosts some of Europe's most threatened species and habitats. All 25 countries of the EU are working together through the Natura 2000 network to safeguard Europe's rich and diverse natural heritage for the benefit of all'.

- et netværk af beskyttet natur i hele Europa 

Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Det vil EU forhindre, og EU har derfor et mål om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010.

Derfor har EU udpeget særligt vigtige naturområder kaldet ’habitatområder’, og ’fuglebeskyttelsesområder’.

Områderne udpeges for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller er karakteristiske for det enkelte land.

Områderne danner et netværk af naturområder ud over hele Europa kaldet 'Natura 2000'.

Hvert land i EU skal udpege landets vigtigste naturområder til netværket. Det sker ud fra lister over naturtyper og arter der nævnes i fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet  fra 1992.

De naturtyper og arter, et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets ’udpegningsgrundlag’. De over 200 naturtyper findes i direktivets bilag I, mens de 700 dyre- og plantearter fremgår af direktivets bilag II. 

Kort over de 254 danske habitatområder. Klik på kortet for at se det i større udgave, og for at kunne klikke videre til det enkelte habitatområde.Hvert land skal bidrage med områder i forhold til hvor stor andel landet har af naturtypen eller arten, samt med så meget som behøves, for at arten kan bevares på langt sigt.

Nogle naturtyper og arter vægtes særligt højt i Natura 2000 netværket. Snæbel er en af disse arter der prioriteres særligt højt.

I Danmark er der udpeget 254 habitatområder for at beskytte og bevare 59 naturtyper og mere end 100 dyre- og plantearter, som er af betydning for EU.

Kort over de 113 danske fuglebeskyttelsesområder. Klik på kortet for at se det i en større udgave, og for at kunne klikke videre til det enkelte område.Endvidere er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder i Danmark.


 





 
 

 

 

 

 

 

 

 

The Houting Project

LIFE Snæbelprojektet  - Skovridervej 3  - 6510  Gram  - Tlf:  7482 6105  - Email: 
Til toppen