Forside Forside
UdskrivUdskriv
English English
 





Til gavn for mange andre arter


I Snæbel-projektet har snæblen hovedrollen… Men det bliver ikke kun snæbelen, der får betydelige fordele af projektet.

En lang række dyre- og plantearter får også glæde af, at snæblens overlevelse skal sikres. Mange andre arter, der også er truede, er afhængige af gode varierede vandløb, lavvandede og oversvømmede områder og rent vand.

I vandløbene gælder det for eksempel laks, lampretter, dyndsmerling og flodperlemusling. Og langs vandløbet får odder og vandfugle bedre kår. På de oversvømmede og våde enge kommer både planter og blomster og mange fuglearter til at nyde godt af snæbel-projektet. Hvem véd… måske kommer storken tilbage?!

Så Snæbel-projektet vil medføre et betydeligt løft af den sydvestjyske miljø- og naturkvalitet.

 Laks. - Foto: Jens Scheving
Laks fandtes tidligere i de fleste  vestjyske vandløb - i dag betragtes den som en truet art. I Varde Å findes en oprindelig lakse-stamme - en stamme der har mange store laks. Læs mere om laks HER.
Foto: Jens Scheving

 

Stalling. - Tegning: Jens Overgaard Christensen
Stalling er nem at kende på den høje og lange rygfinne. Den stiller, som sine nære slægtninge ørred og laks, store krav til vandets iltindhold og temperatur. Læs mere om stalling   HER.
Tegning: Jens Overgaard Christensen

Dyndsmerling. Foto: FotoGalleriet
Dyndsmerling kendes i Danmark kun fra den nederste del af Vidå. Når fiskene gyder, afsættes æggene på rødder og vandplanter, og planterne er således en forudsætning for reproduktionens succes. Læs mere om dyndsmerling   HER.
Foto: FotoGalleriet
Snæblen er så svag en svømmer, at selv små styrt og opstemninger virker som effektive spærringer for dens vandring mod gydepladserne oppe i vandløbene - og fisketrapper hverken kan eller vil den benytte. Derfor skal alle spærringer i snæblens gydevandløb fjernes, så den uhindret kan nå op til gydepladserne.


Et godt vandløb for snæbel har:

  • Ingen spærringer, der hindrer snæblen i at svømme op i vandløbet
  • Gode gydeforhold - med iltrigt rent vand, planter, grus
  • Områder uden vandstrøm, hvor yngelen kan opholde sig de første måneder – fx oversvømmede enge eller lavvandede søer
  • Uregulerede strækninger
  • Stabil bund med sten, grus og planter
  • En vedligeholdelse, der er skånsom for vandløbet

Det er krav, der deles af mange andre fiske- og insektarter. Alt i alt kan man sige, at skabes der gode forhold for snæblen, skabes der gode forhold for alle andre vandløbsdyr!

 

Havlampretterne gyder i Ribe Å midt i Ribe by. - Foto: Bo Skelmose, Naturriget
Havlampret gyder bl.a. i Ribe Å - midt i Ribe By. Først når Snæbel-projektet er gennemført kan de komme videre op i åen. Læs mere om havlampretten HER.
Se Naturrigets film om havlampretten (sendt 31/10-06) HER.
 
Foto: Bo Skelmose, Naturriget

Bæklampret. - Tegning: Jens Overgaard Christensen
Bæklampret
 Flodlampret. -  - Tegning: Jens Overgaard Christensen
Flodlampret

Lampretterne
hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund. De kræver, som snæblen, fri passage og gode fysiske forhold i vandløbene.
Tegninger: Jens Overgaard Christensen

Stavsild.  - Tegning: Jens Overgaard Christensen
Stavsild lever i havet som stimefisk nær kyster - men om forsommeren vandrer de kønsmodne stavsild op i større vandløb, hvor de gyder. Vandkvaliteten skal være god og vandløbet fysisk varieret med forekomst af undervandsplanter. Læs mere om stavsild HER.
Tegning: Jens Overgaard Christensen

 

 Rørdrum. - Foto: Ole Andersen, Skov- og Naturstyrelsen
Rørdrum yngler i tagrørsskove langs bredden af søer og vandløb. Flere rørskove vil hjælpe bestanden. Læs mere om rørdrum   HER.
Foto: Ole Andersen, SNS
Odder. - Foto: Hans Ole Hansen, Skov- og Naturstyrelsen, VadehavetOdder
Bestanden af odder var i 1980erne meget lav, men er nu i fremgang igen - også i det sydvestlige Jylland. Det skyldes en målrettet indsats med at forbedre dens leveforhold. Læs mere om odder
 HER.
Foto: Hans Ole Hansen, SNS.

Stork. Foto: Tim Knight, Wildlife Gallery - http://homepage.mac.com/wildlifeweb
Hvid Stork
I 1900 var der omkring 4000 par af hvid stork i Danmark - i 2001 ynglede ingen storke i Danmark.
Forekomsten af vådområder i nærheden af reden er altafgørende for, om et område er egnet som levested for hvid stork. Læs mere om storken 
 HER.
Foto: Tim Knight, Wildlife Gallery


 

 Vandranke. - Tegning: Kirsten Tind

Snog. - Foto: Hans Ole Hansen
Snogener gennem de sidste hundrede år gået meget tilbage. Det skyldes, at der er blevet meget færre frøer og tudser, som er dens vigtigste bytte. Læs mere om snogen HER.

Grøn Kølleguldsmed har man før fundet i Varde Å - måske Snæbel-projektet åbner adgang for at den kan komme igen. - Foto: Bo Skelmose, Naturriget

Vandranke kunne tidligere findes i vandløb fra Ribe og nordpå. I dag findes den kun omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde. Men måske Snæbel-projektet kan bedre forholdene så den kan genindvandre længere sydpå. Læs mere om vandranke HER.
Tegning: Kirsten Tind.
Flodperlemusling. Dette billede er taget i Sverige, hvor muslingen også er meget truet. I Sverige er der startet et EU-Life projekt for at redde den. Klik på billedet for at gå til det svenske LIFE-projekt om flodperlemusling. - Foto: Sofi Alexanderson, WWF
Flodperlemusling er også en meget truet art. I Danmark findes der kun en lille bestand i Varde Å. Læs mere om flodperlemusling HER.
Foto: Sofi Alexanderson, WWF
 

Grøn Kølleguldsmed
er med sine seks centimeter et anseeligt insekt. Den er afhængig af helt rent og hurtigt strømmende vand - og netop den forbedrede vandkvalitet i de danske åer har betydet, at den fra at have været meget sjælden i en årrække, i dag er udbredt i Skjern Å og Storå. Den har også tidligere levet langs Varde Å – måske Snæbel-projektet kan hjælpe den med at komme igen.
Læs mere om grøn kølleguldsmed
 HER.
Foto: Bo Skelmose, Naturriget


Trane. - Foto: Marek Szczepanek

Sort Sol. - Foto: Tøndermarskens NaturCenter
Tranen var forsvundet fra landet i ca. 100 år indtil 1952 - nu spreder den sig igen - også i Sydvest Jylland. Tidligere ynglede den sky fugl kun i åbne moser – men i dag bygger den også rede i krat og rørskov. Nu er der 45-50 ynglende par traner i Danmark. Og   Snæbel-projektet vil resultere i endnu flere områder, der kan bruges af tranerne. Læs mere om tranen   HER.
Foto: Marek Szczepanek

Fænomenet Sort Sol hvor tusindvis af stære samles i en stor flok vil kunne nydes fra Tønder By når der genskabes vådområder i Hestholm og Nørre Sø syd for byen under Snæbel-projektet. Læs mere om sort sol HER.
Foto: Tøndermarskens NaturCenter.


 





LIFE Snæbelprojektet  - Skovridervej 3  - 6510  Gram  - Tlf:  7482 6105  - Email: 
Til toppen