Forside Forside
UdskrivUdskriv
English English
 





Snæbel-projektet


Danmarks største naturgenopretning siden Skjern Å

Fisken snæbel er en af EU's mest truede fiskearter. Den er faretruende tæt på at blive udryddet, og kun en hurtig indsats kan redde den.

Danmark har opnået støtte fra EUs LIFE-fond til et naturgenopretningsprojekt til ca. 100 mio. kroner, som skal redde snæblen.

Naturprojektet omfatter en lang række delprojekter i de fire sydvestjyske vandløb: Varde ÅSneum ÅRibe Å og Vidå .

Med projektet gøres bl.a. 13 spærringer i vandløb passable for snæblen. Det skaffer fisken adgang til at gyde på yderligere 130 kilometer vandløb. Desuden etableres vådområder langs vandløbene, hvor snæblens larver kan vokse op.

Projekterne bliver ikke alene til gavn for snæbelen, men desuden for en lang række andre dyre- og plantearter – som f.eks. storken – der lever ved vandløb og vådområder.

Gennemførelse af projekterne vil medføre et betydeligt løft af den sydvestjyske miljø- og naturkvalitet. I omfang herhjemme er det kun Skjern Å-genopretningen der har været større.

Snæblen findes kun i de større vandløb med tilløb til Vadehavet. Hvor den før også forekom i Tyskland og Holland, er dens globale udbredelse i dag begrænset til den danske del af Vadehavet.

Tidligere redningsforsøg med massive udsætninger af yngel i begyndelsen af 1990’erne har kun haft en kortvarig effekt, og den voksne gydebestand er i dag nede på 7.000 eksemplarer.

Snæblen er rødlistet og er optaget på EU’s liste over særligt truede arter. Det er som følge af denne status, at Danmark har opnået en betydelig støtte fra EU’s LIFE-ordning.


 





Skov- og Naturstyrelsen - Hjemmeside
Skov- og
Naturstyrelsen

EU Life Natur - Hjemmeside   'Natura 2000 - Europe's nature for you. This site is part of the European Natura 2000 Network. It has been designated because it hosts some of Europe's most threatened species and habitats. All 25 countries of the EU are working together through the Natura 2000 network to safeguard Europe's rich and diverse natural heritage for the benefit of all'.
EU Life-Natur   Natura 2000


 

 

 

 

 

 

 

 

The Houting Project

LIFE Snæbelprojektet  - Skovridervej 3  - 6510  Gram  - Tlf:  7482 6105  - Email: 
Til toppen