Bevaringsplan
– Hver enkelt Natura 2000 -område skal have sin egen bevaringsplan. Planen skal i detaljer beskrive, hvad der skal beskyttes, hvordan og hvornår det skal ske.
Død åstrækning
Hvis et dambrug har et stort vandforbrug i forhold til vandløbets størrelse kan det oprindelig åløb blive tørlagt ud for dambruget - en "død åstrækning".
Faunaklasse
Den aktuelle tilstand i et vandløb vurderes på baggrund af forekomsten af smådyr i vandløbet. Faunaklasserne angives i henhold til Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) som går fra 1 til 7. Faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv (svarer til forureningsgrad IV i saprobiesystemet). Faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv (svarer til forureningsgrad I i saprobiesystemet.
Frivand
Mængden af frivand er vandføringen i den del af vandløbet som løber uden om et dambruget dvs. i det oprindelige åløb.
Fuglebeskyttelsesdirektivet
- Fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger EU-landene at udpege områder, som sjældne eller sårbare fugle benytter til fouragering, ynglepladser, overvintring eller på trækruter.
Direktivet opregner i alt 181 fuglearter for hvem de udpegede områder er relevante.
Fugledirektivet og habitatdirektivet udgør tilsammen Natura 2000 netværket.
Gulliste
- "Gullisten omfatter en oversigt over plante- og dyrearter, som er i tilbagegang, men dog stadig er så hyppige, at de ikke er optaget på rødlisten samt arter, som Danmark i internationnal sammenhæng har et særligt ansvar overfor, uanset om arten er optaget på den danske rødliste eller ej". (Kilde: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark, Miljø- og Energiministeriet, 1998).
Gunstig bevaringsstatus
– Et nøglebegreb for Natura 2000 . Alle EU's medlemslande skal gennem Natura 2000 sikre at bevaringsværdige naturtyper og arter opnår en såkaldt bevaringsstatus, hvor livsmiljøer og arter skal findes i livskraftige bestande.
Habitatdirektivet
- Habitatdirektivet pålægger EU-landene at udpege områder, der indeholder truede og sårbare dyr og planter samt disses levesteder.
Direktivet lister 230 dyre- og 483 plantearter og i alt 198 typer af levesteder (habitater), der skal beskyttes.
I Danmark findes der 254 habitatområder med et samlet areal på ca. 11.100 km² - fordelt med ca. 7.950 km² marine områder og ca. 3.150 km² på land.
Det svarer til 7,5 % af Danmarks havareal og 7,4 % af Danmarks landareal. Ca. 9.200 km² af habitatområderne er samtidig udpeget som fuglebeskyttelsesområde.
Habitatdirektivet og fugledirektivet udgør tilsammen Natura 2000 netværket.
LIFE
- LIFE (L'instrument financier pour l’environnement (det finansielle instrument for miljøet)), som blev lanceret af Europa-Kommissionen i 1992, er en af spydspidserne i EU’s miljøpolitik. LIFE bidrager til gennemførelsen, udviklingen og styrkelsen af EU’s miljøpolitik og –lovgivning og til miljøets integrering i andre EU-politikker. LIFE yder støtte til udvikling af nye løsninger på EU’s miljøproblemer og bidrager til gennemførelsen af den politik, der er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram.
Den nuværende fase i LIFE-programmet er “LIFE III”. Denne fase omfattede oprindelig perioden 2000-2004 og havde et budget på 640 mio. euro. LIFE III er nu forlænget til at omfatte 2006 og har fået en ekstrabevilling på 317 mio. euro. Under LIFE-projekterne ydes der støtte til små, mellemstore og store såvel som internationale virksomheder, nationale og lokale myndigheder, ngo’er, forskningsinstitutter og mellemstatslige organer.
Programmet er delt op i tre indsatsområder med hver sin fokus: LIFE-Miljø, LIFE-Natur og LIFE-Tredjelande.
LIFE-Natur
-LIFE-Natur medfinansierer projekter, der har til formål at genoprette og bevare truede naturtyper og beskyttede arter i EU og i Rumænien. LIFE-Natur skal bidrage til gennemførelsen af EU-direktiverne om beskyttelse af fugle- og naturtyper. Programmet er rettet mod naturtyper og arter i det fælleseuropæiske Natura 2000-netværk, der repræsenterer en enestående indsats fra EU-medlemsstaternes side for at beskytte og bevare naturen og den biologiske mangfoldighed i Europa. Netværket tæller 18.000 lokaliteter, der dækker ca. 17,5 % af området i de oprindelig 15 EU-medlemsstater, og udvides nu til at omfatte de 10 nye medlemsstater.
LIFE-Natur arbejder i overensstemmelse med direktiverne om beskyttelse af fugle og naturtyper på at bevare naturtyper og vilde dyr og planter af betydning for EU og understøtter således EU’s naturbevaringspolitik og Natura 2000-nettet.
Natura 2000
– Et netværk af EU's mest bevaringsværdige naturområder. Natura 2000-områderne findes i alle medlemslandene og skal hindre udryddelse af arter og livsmiljøer.
Se den danske Natura 2000 hjemmeside HER.
Rødliste
- ”En fortegnelse over arter, som gennem målrettet naturforvaltning skal gives mulighed for at genetablere eller konsolidere sig, som der skal tages hensyn til i planlægning og forvaltning, som bør overvåges og beskyttes, hvis det skal forhindres, at de forsvinder, og som bør eftersøges, hvis de anses for at være forsvundet". (Kilde: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark, Miljø- og Energiministeriet, 1998).
For ferskvandsfisk indeholder rødlisten 15 arter af de 38 naturligt hjemmehørende arter i Danmark. Derudover findes 9 arter, som er indført og udsat eller undsluppet. Registreringen har foregået siden 1850. Rødlisten inddeles i følgende 4 kategorier:
V - sårbare arter
Ex - forsvundende arter
E - akut truede arter
R - sjældne arter
Snæbel er optaget på den danske rødliste som R: sjælden art. Danmark har et særligt ansvar for artens internationale beskyttelse. Snæbel er også optaget på den europæiske rødliste.
Snæbel
| – Andre sprog: |
| |
Latin: Coregonus oxyrhynchus
Engelsk: Houting
Fransk: Corégone oxyrhynque / Bondelle / Outil / Corégone
Hollandsk: Houting ; Italiensk: Coregone Nasello / Bondella
Portugisisk: Coregono bicudo
Svensk: Nordsjösik
Tysk: Schnäpel / Gangfisch |
| – Taxonomi: |
| |
Rige: animalia –
Række (Phylum): chordata
Klasse: actinopterygii
Orden: salmoniformes
Familie: salmonidae
Slægt: Coregonus
Art: oxyrhynchus
Arts-forfatter: (Linnaeus, 1758) |