Forside Forside
UdskrivUdskriv
English English
 





Hjortkær Fiskeri i Sneum Å


Hjortkær Fiskeri - Foto: Hans Ole HansenStemmeværket som forsynede det tidligere dambrug i Hjortkær Fiskeri med vand fra Sneum Å forhindrede indtil projektets gennemførsel fuldstændigt snæblens og en væsentlig del af alle andre fisk i deres videre opgang til gydepladser længere opstrøms i Sneum Å.

Skov- og Naturstyrelsen overtog dambruget i juli 2007 med tilhørende arealer og bygninger.

Projektet
Projektet blev gennemført i foråret 2011, og forholdene omkring stemmeværket er blevet ændret således:

  • Dambrugets vandindtag og udløb er lukket af, og stemmeværk, stemmeværksporte m.v. er nedbrudt.
  • De tidligere damme er fyldt op.
  • Forskellen mellem vandløbsoverfladen oven- og nedenfor stemmeværket (opstemningshøjden) er blevet udlignet med to nye slyngninger i åen på dambrugets tidligere produktionsareal.
  • Der er udlagt gydegrus på strækningen.

Projektet sikrer at snæbelen – og dermed alle andre fisk og smådyr – kan passere stedet videre op i Sneum Å. Med Naturstyrelsens øvrige projekter i Sneum Å ved hhv. Lindegaard, Åstrup, Vester Åstrup og Fåborg Dambrug får snæblen fri adgang til hele habitatområdet.

Projektforslaget

Projektforslag for Hjortkær Fiskeri (pdf 3,5 MB)Ingeniørfirmaet Rambøll udarbejdede projektforslaget, der blev sendt til myndighedsbehandling  og offentlig høring i januar 2010.

Projektforslaget kan ses HER (pdf 3,5 MB).

Efter indsendelsen skete der mindre justeringer i projektet, der derfor blev indsendt til ny revideret myndighedsbehandling.

Se ændringerne HER.

 

Bilag 4.5 - Sammenligning af vandstande opstrøms for projektområdet ved medianmaksimum-vandføring

VVM-afgørelse: Naturgenopretning Hjortkær Fiskeri er ikke omfattet af VVM-reglerne.

Dispensation fra naturbeskyttelsesovens §§3 og 16, Godkendelse efter vandløbsloven samt tilladelse efter planloven til Naturgenopretning:


 

Grunden med bygningerne vil i løbet af sommeren eller efteråret 2011 blive solgt i offentligt udbud efter reglerne i cirkulære om salg af statens faste ejendomme.
Udbuddet annonceres bl.a. på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig en mailservice, så man modtager en e-mail når udbuddet offentliggøres.


 





LIFE Snæbelprojektet  - Stensbækvej 29  - 6510  Gram - Denmark  - Tlf:  +45 74 82 61 05  - Email: 
Til toppen