Forside Forside
UdskrivUdskriv
English English
 





Nyheder fra 2007


Sneum Å vådområde

11.&12. december 2007


Lodsejerne ved Sneum Å vådområde-projektet  var inviteret til individuelle møder om projektet 11. og 12. december.

Skov- og Naturstyrelsen og Jordfordelingskontoret informerede om projektets betydning for den enkelte lodsejer, ligesom lodsejerne kunne fremsætte eventuelle ønsker eller forslag til projektet.

 

Snæbel i Sneum Å og Ribe Å

7. december 2007


I Sneum Å nedstrøms Endrup Mølle har Sydvestjysk Sportsfiskerforening ved el-fiskeri den 2. december set mindst 14 snæbler mellem 30 og 40 cm . Så mange snæbler har foreningen ikke set i nyere tid.

Også fra Ribe Å er der godt nyt om snæblen. Sportsfiskeren.dk  bragte 7/12 følgende glade budskab:

Et forrygende el-fiskeri i Ribe Å systemet
(07-12-2007, Lars Østergaard Jensen - )

Ribe Å samt tilløbene Gels Å samt Flads/Gram/Nørreå er i dag et af landets absolut bedste opgangsvandløb. - Foto: SportsfiskerenI løbet af den sidste måned er der indløbet masser af glade beretninger fra sportsfiskerforeningerne i det syd- og sønderjyske efterhånden, som man har fået elfisket rundt om i landsdelens mange fine øst- og vestvendte vandløb.

Det var derfor med stor spænding, at Samarbejdsudvalget for Ribe Å Vandsystemet den 1. december elfiskede i vandløbet, da 2007 jo ikke ligefrem var præget af mange rapporter om genudsatte laks. På dagen blæste en hård kuling med vindstød af stormstyrke, og der var masser af regn, men alligevel blev det en stor oplevelse for de 9 deltagere – for aldrig blev der set så mange laks, grønlændere og snæbler. I løbet af lørdagen blev der opfisket omkring 100 laks til avlsarbejde ved Dansk Center for Vildlaks i Skjern. Derudover blev der observeret mange store havørreder, 4-500 mindre grønlændere og mere end 1000 unge snæbel!

- ” Det er en milesten for laksen i Ribe Å. Det er første år, at vi kan opfiske de nødvendige 100 laks på blot en dag” udtaler en jublende glad Tom Donbæk, Miljøkoordinator for Samarbejdsudvalget. Og han fortsætter: - ”Det er helt fantastisk. I 2003 måtte vi elfiske i 16 dage for at nå det samme antal laks. Når vi samtidig ser så mange grønlændere og snæbler, så får man næsten en klump i halsen af glæde, for det tyder i høj grad på, at opstramningen i Vadehavsbekendtgørelsen og vores omfattende restaurering i tilløbene har en stor positiv virkning på fiskebestandene”.

I Ribe Å systemet, hvor man i 2006 og specielt i 2007 har oplevet det bedste havørred fiskeri siden midten af 1980´erne, har Skov- og Naturstyrelsen afsat et tocifret millionbeløb til at genskabe fuldstændig fri passage fra kilde til Vadehavet.

 

Udstilling på Tønder Bibliotek

19. november 2007


Udstilling om snæblen på Vejen Bibliotek fra 19. november til 6. december 2007.Fra mandag den 19. november og tre uger frem kan man besøge udstillingen ’Snæblen’ på Vejen Bibliotek, Rådhuspassagen 8 i Vejen.

 

 

 

 

St. Jyndevad Mølle udgår af Snæbel-projektet

28. september 2007


Delprojektet, der skulle skabe fri adgang for snæblen forbi opstemningen ved St. Jyndevad Mølle i Vidåen, er nu endeligt taget ud af Snæbel-projektet.

Det lykkedes ikke i 2006 for Sønderjyllands Amt at forhandle en erstatning igennem med mølleejeren, der forlangte en erstatning på mere end 3 gange hvad projektet kunne tilbyde.

Nu har EU-LIFE så endeligt godkendt, at delprojektet udgår af det samlede Snæbel-projekt.

 

Varde Å: Klage over regionplantillæg underkendt af Naturklagenævnet

24. september 2007


Naturklagenævnet har i en afgørelse af 24. september 2007 underkendt en klage fra en nabo ved Ansager Kanal over Ribe Amts regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse vedrørende projekt Genopretning af Varde Å.

Regionplantillægget muliggør genopretningsprojektets gennemførelse, herunder at al vand i Ansager Kanal flyttes til Varde Å, og at kanalen efterfølgende fyldes delvist op med overskudsjord fra åens udvidelse og gensnoning. De miljømæssige konsekvenser heraf er belyst i VVM-redegørelsen.

Klageren mente ikke at amtet havde fulgt lovens spilleregler i forbindelse med planmaterialets udarbejdelse og vedtagelse. Naturklagenævnet har imidlertid ikke fundet grundlag for at kritisere amtets håndtering af sagen.

Læs naturklagenævnets afgørelse HER (pdf-fil 850 kb).

 

Snæblen som vi ser den - Ny plakat

21. september 2007


Snæblen som vi ser den - Plakat med snæbel-tegninger Snæbel-projektet har fremstillet en 50x70 cm plakat med et lille udvalg af de mange flotte tegninger, vi modtog under vores tegnekonkurrence.

Snæblen ser pudsig ud i levende live... og dens pudsighed er med sikker hånd ført videre over i de unge kunstneres tegninger!

Plakaten kan bestilles gratis af biblioteker, skoler, foreninger m.m. gennem Miljøministeriets netboghandel, Frontlinien.

 

 

 

 

 

 

 

Jordfordelingsprocessen startet i Varde Å og Sneum Å

September 2007


I forbindelse med genopretningen af Varde Å og med realiseringen af VMP-II vådområdeprojektet i Sneum Å, har Skov- og Naturstyrelsen rekvireret Direktoratet for FødevareErhverv til at indlede jordfordelingsprocesserne.

Se opslaget om jordfordelingen i Varde Å HER.

Se referat fra mødetHER .


 

Se opslaget om jordfordling i Sneum Å HER.

 

 

 

 

 

 

Syv dambrug opkøbt i Sneum Å-systemet

20. Juli 2007


Med opkøbet af 7 opstemninger i Sneum Å-systemet er der ikke flere spærringer for snæblen i Sneum Ås del af habitatområdet.I Sneum Å-systemet har Snæbel-projektet netop overtaget Endrup Mølle Dambrug, Hjortkær Fiskeri og Bramming Fiskeri for at nedlægge opstemningerne og skabe fri adgang for snæblen videre op i Sneum Å og Bramming Å.

Men ud over de tre dambrug har Skov- og Naturstyrelsen nu yderligere opkøbt 4 dambrugsopstemninger i Sneum Å-systemet for at nedlægge opstemningerne. Det drejer sig om Lindegaard Dambrug, Aastrup Fiskeri, Vester Aastrup Fiskeri og Faaborg Fiskeri.

Når opstemningerne bliver fjernet i løbet af 2008, vil der blive fri adgang for snæbel og andre fisk i hele Sneum Å habitatområdet - og op til Gørding i Bramming/Holsted Å-delen af habitatområdet.

Spærringerne bliver erstattet af flere tusinde m2 gydestryg og der skabes fri adgang til 35 km højt målsat vandløbsstrækninger til gavn for snæblen og andre laksefisk.

Men derudover spares vandløbet for fremtiden årligt for udledning af iltforbrugende stoffer svarende til 100 tons ilt, og Vadehavet spares for ca. 37 tons kvælstof og 2,8 tons fosfor. Det kan sammenlignes med at Esbjerg Centralrenseanlæg, der betjener ca. 160.000 personer, i 2003 udledte iltforbrugende stoffer svarende til 25 tons ilt, 57 tons kvælstof og 2,4 tons fosfor.

Dermed vil indsatsen medvirke til, at Sneum Å i høj grad vil kunne opfylde miljømålsætningerne samt kravene i EUs habitat- og vandrammedirektiv med en hhv. 'god bevaringsstatus' og 'god økologisk tilstand'.

Opkøbene koster samlet ca. 20 millioner kr. og er finanseret via EU-Life Snæbel-projektet, Naturforvaltningsmidlerne og den såkaldte miljømilliard. 

 

Dambrug opkøbt i Endrup, Hjortkær og Bramming

1. juli 2007


Snæbel-projektet har nu overtaget Endrup Mølle Dambrug og Hjortkær Fiskeri i Sneum Å og Bramming Fiskeri i Bramming Å, der er et tilløb til Sneum Å.

Ved de tre tidligere dambrug bliver opstemningerne fjernet i løbet af foråret 2008, så snæblen - og dermed alle andre fisk og smådyr - får fri adgang op i åen til gydepladserne.

Allerede i løbet af sommeren 2007 bliver stolper, net og andre levn fra dambrugs-tiden fjernet.

Endrup Mølle Dambrugs opstemning spærrer for fiskenes vandring i Sneum Å ved Endrup By. - Foto: Hans Ole Hansen Bramming Fiskeries opstemning spærrer for fiskenes vandring i Holsted Å der løber til Sneum Å - Foto: Hans Ole Hansen Hjortkær Fiskeris opstemning spærrer for fiskenes vandring i Sneum Å - Foto: Hans Ole Hansen








Opstemningerne ved Endrup Mølle Dambrug, Hjortkær og Bramming Fiskerier spærrer for snæblens vandring i Sneum Å-systemet. Opstemningerne bliver fjernet i 2008.

 

Snæbel-udstilling i AQUA

Juni 2007


På Ferskvandsakvariet AQUA i Silkeborg kan man som det eneste sted i Danmark opleve levende snæbel.

AQUA er et utraditionelt, "omvendt" akvarium, der tager publikum med ned i de danske vandløb og søer. Det giver en helt unik mulighed for at lære om de danske ferskvandsfisk – heriblandt snæblen.

Nu har akvariet desuden opsat en udstilling der fortæller mere om snæblens liv og Snæbel-projektet.

  

 

Foldere om Snæbel-projektet

Marts 2007


Snæbel-projektet har udgivet en folder om projektet.

Folderen findes både på dansk, engelsk og tysk.

Snæbel-projektet - Danmarks største naturgenopretning efter Skjern Å. Klik her for at downloade folderen.The Houting-project - The second largest nature restoration project in Denmark. - Klik her for at downloade folderen.Das Schnäpel-Projekt - Das zweitgrösste Natur-Restaurierungsprojekt in Dänemark. - Klik her for at downloade folderen.

 

Udstilling på Tønder Bibliotek

12. februar 2007


Udstilling om snæblen på Tønder Bibliotek fra den 12/2 - 11/3  2007.Fra mandag den 12. februar og en måned frem kan man besøge udstillingen ’Snæblen’ på Tønder Bibliotek, Richtsensgade 10 i Tønder (Kort).

 

 

 

 

Enighed om betingelserne ved Fole Dambrug

Januar 2007


Snæbel-projektet og ejeren af Fole Dambrug i Fladså er nu blevet enige om betingelserne for den kommende genopretning og genslyngning af åen forbi dambruget.

Opstemningen ved Fole Dambrug bliver fjernet og åen bliver genslynget på det sydlige areal. - Foto: Hans Ole HansenOrtho-foto af Fole Dambrug fra 2002. Det er på det sydlige areal den kommende genslyngning vil ske. Foto: KMS, COWI A/S og Miljøministeriet

 

 

 


Opstemningen ved Fole Dambrug bliver fjernet og åen bliver genslynget på det sydlige areal.


Fole Dambrug blev i 2006 ombygget til et såkaldt ’modeldambrug’, der ikke længere indleder vand fra åen men udelukkende bruger grundvand. Derfor overflødiggøres stemmeværket og det tidligere produktionsareal syd for åen, som udgørca. 5 ha  , hvor det nu bliver muligt at forlænge åen med 300 meter ved at genslynge den.

Opstemningen ved Fole Dambrug bliver fjernet og åen bliver genslynget på det sydlige areal.

Den videre proces i del-projektet er nu, at få fremstillet et detail-projekt. Detail-projektet skal siden vurderes og behandles ifølge Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven af Haderslev Kommune, der med kommunalreformen er blevet vandløbsmyndighed.

Del-projektet vil blive gennemført senest i 2008.

Læs mere om del-projektet HER.

 

NYHEDER fra 2009 - KLIK HER

NYHEDER fra 2008 - KLIK HER

NYHEDER fra 2006 - KLIK HER

NYHEDER fra 2005 - KLIK HER



LIFE Snæbelprojektet  - Skovridervej 3  - 6510  Gram  - Tlf:  7482 6105  - Email: 
Til toppen